Dysfagi kan indtræde i forbindelse med dramatiske omvæltninger i livet som for eksempel et stroke eller en kræftbehandling (læs mere om de sygdomme og tilstande, der hyppigt medfører dysfagi), og det kan snigende langsomt i forbindelse med den helt almindelige aldringsproces. Et studie fra 2011 finder, at op til 40 % af 65+ og mere end 60 % af ældre på institution lider af dysfagi*. Ergoterapeut Dorte Melgaard PhD har netop publiceret nye forskningsresultater, som viser, at 77% af de patienter, der blev indlagt med hoftebrud blandt +60-årige, havde dysfagi.

Hvordan bliver man opmærksom på, at man selv eller en i ens familie eller omgangskreds er begyndt at lide af dysfagi? Almindelige symptomer på dysfagi viser sig hyppigst i spisesituationer – alle disse symptomer kan observeres under eller lige efter indtagelse af mad og/eller drikke:

  • Personen rømmer sig eller hoster 
  • Personen er lang tid om at synke
  • Stemmen ændrer sig (eventuel mere ”våd” stemme)
  • Fejlsynkning
  • Får et rallende eller besværet åndedrag 
  • Oplever smerter ved synkning
  • Savl kan forekomme
  • Følelse af, at maden hober sig op i halsen og diffust bag brystbenet

Der kan også optræde indirekte tegn på dysfagi som hyppig feber uden forklaring, gentagne lungebetændelser, halsbrand og uønsket vægttab.

Dysfagi kan have alvorlige følgevirkninger – både sociale og ernæringsmæssige, så det er vigtigt at få stillet diagnosen og tilrettet kosten i tide.

*Tal fra Annette Kjærsgaard (2020): Ansigt, mund og svælg, 2. udgave, København: Munksgaard

Kilder: ibid og Philipsen, A.B., Mortensen, H.R. og Melgaard, D. (2020), Dysfagi, Tandlægebladet No.7, #124, juli 2020

Leave a Reply