VÆRDIG MAD

Økonoma Majken Alexander har arbejdet med mad til borgere med dysfagi igennem de sidste fem år, og har i denne periode opbygget en stor ekspertise på området. Den faglige ekspertise går hånd i hånd med nogle stærke holdninger til, hvad mange dysfagiramte borgere spises af med. Både bogstaveligt og i overført betydning.

Værdig mad handler om korrekt ernæring, stimulering af sanserne, skal bidrage til vores livskvalitet og øge social inklusion. Slutteligt – og helt centralt – skal konsistensen være korrekt.

UDEN MAD OG DRIKKE…

Tygge- og synkebesvær kan ramme os alle, enten som en forbipasserende tilstand eller som et livsvilkår. Sarkopenisk dysfagi rammer de fleste af os helt stille og roligt i forbindelse med aldersbetinget muskelsvækkelse. Det er utroligt vigtigt at huske på, at borgere med dysfagi meget ofte er småtspisende, og hvis maden ikke stimulerer alle sanser, så bliver maden ikke spist. Mad, der ikke bliver spist, giver ingen næring, og så er det jo helt ligegyldigt om den var perfekt komponeret til at dække alle de ernæringsmæssige behov.

MAD SPISES (OGSÅ) MED ØJNENE

I relation til menneskers spiseadfærd er specielt smagssansen, lugtesansen, følesansen (mundfølelse), den trigeminale sans (opfattelsen af stærke krydderier) samt syns- og høresansen vigtige. Sanserne er alle med til at stimulere vores appetit.

Når vi skal tilberede kost med modificeret konsistens, får vi udfordringer med at tilfredsstille følesansen og høresansen, idet maden jo ikke må have en sprød konsistens og dermed heller ikke kan knase, så høresansen stimuleres. Disse forhold gør det ekstra vigtigt, at maden er genkendelig, ser indbydende ud og smager godt. Det er ligeledes vigtigt, at vi kun bearbejder maden tilstrækkeligt til, at den kan spises på de enkelte niveauer, så vi skærper følesansen mest muligt.

MAD ER HISTORIER OG FØLELSER

Vores appetit skærpes af duft, smag og udseende på den mad, vi skal spise. Allerede når menuen bliver præsenteret, så kan det sætte en kædereaktion i gang. Flæskesteg med brune kartofler, rødkål og skysauce. Uhm, mon den er lige som vores mor lavede den? Er den saftig og mør? Sprød svær? Rødkålen hjemmelavet? Skysauce tyk og lækker, så den kan hænge ved kartoflerne?

Mad er historiefortællinger, drømme fra gamle dage, minder om en fantastisk fest eller de hyggelige søndagsmiddage. Det skaber appetit og livsglæde. Værdig mad er også visuelt appellerende måltider, der får munden til at løbe i vand.

MAD ER OGSÅ MÅLTIDER

Borgere med tygge- og synkebesvær oplever ofte at få serveret et måltid, der kommer lige ud af en blender – en ubestemmelig masse, der godt nok er nem at synke, men slet ikke ligner det måltid, de andre ved bordet spiser.

Ofte oplever borgere med dysfagi at sidde til bords med andre borgere, som får serveret den dejlige flæskesteg med sprød svær, kartofler, rødkål og skysauce, imens de selv bliver præsenteret for fire ’flotte’ klatter mad, en blendet masse eller måske gratinkost, som er udskåret i firkanter eller trekanter. Det er muligt at denne mad smager fantastisk, men den skærper ikke appetitten.
Hvis vi gør os lidt mere umage, så kan vi sagtens tilberede mad, som både ligner og smager som den mad, de øvrige om bordet spiser (flæskestegen på denne side er konsistenstilpasset ‘blød kost’). Værdig mad udstiller ikke spiserens udfordringer med at spise eller synke, hvilket i mange tilfælde får den dysfagi-ramte til at undgå at deltage i måltiderne. 

KONSISTENS ER AFGØRENDE

Vores evne til at bearbejde den mad, vi får serveret, ændrer sig livet igennem, og fødevarer bør tilpasses denne udvikling. Vi serverer ikke en rød bøf for en baby, og i samme tråd bør konsistensen tilpasses forskellige midlertidige eller forbipasserende udfordringer med at tygge og synke. Læs mere om konsistenstrappen her.