Er det ikke tankevækkende, at vi stadig på rigtig mange plejehjem i Danmark ernærer vores ældre svage borgere med saftevand? Ovenikøbet i en light udgave, hvis de er rigtigt heldige!

Skal vi have fokus på målgruppen og lave mad som beboerne kan lide, som holder dem friske og i god form og som de kan spise, eller skal vi følge anbefalingerne og få flotte roser og anerkendelse, fordi vi har fokus på økologi, bæredygtighed, vegetabilske måltider med videre og så må beboerne hutle sig igennem måltiderne og ernære sig med saftevand, når de gentagne gange i løbet af en uge får serveret mad i en konsistens som de – på grund af deres sygdomme eller blot kroppens naturlige forfald – ikke magter at spise?

Vi arbejder i Danmark ud fra et princip om, at alle borgere har bedst af at være længst muligt i eget hjem. Det har bevirket, at vi har reduceret antallet af plejeboliger igennem de sidste 10 år, så der i dag er cirka 41.000 danskere over 65 år, som bor på et plejehjem. Antallet af ældre over 65 år er de sidste 10 år steget med 260.000 personer.

Gennemsnitsalderen for beboerne er 84,5 år, og de bor i gennemsnit 30 måneder på ældrehjemmet.

Cirka halvdelen af beboerne har en eller flere kroniske sygdomme. 75% af beboerne lider af demens. Ikke alle har svær demens, men mange beboere med demens er på et niveau, hvor det vil være hensigtsmæssigt at tage forbehold for det i forbindelse med måltiderne.

80% af ældre på plejehjem lider af mundtørhed, 42 % oplever uplanlagt vægttab, 60 % er i risiko for at blive underernæret. Underernæring koster samfundet 6 milliarder årligt.

Det skønnes at imellem 60% og 87% af beboerne på plejehjem lider af dysfagi. Disse beboere har derfor behov for en meget næringsrig kost fyldt med gode fedtstoffer og proteiner af en god kvalitet og et lavt indhold af kulhydrater og kostfibre.

Dysfagi kan ramme i forskellige faser af måltidet. Første udfordring starter allerede inden maden når munden. Hvis ikke maden har en konsistens, som kan håndteres med en gaffel eller er let at skære over, eller for eksempel består af lange trevler rå grøntsager, så giver det store udfordringer.

Derfor når rigtig mange måltider på de danske plejecentre ikke længere end til tallerkenen. Beboerne magter ganske simpelt ikke at skære maden over, få den på gaflen og op til munden. Og det, de kan spise, er ofte 1-2 kartoflerne, lidt sauce og måske en smule grøntsager. Er det fisk, frikadeller og farsretter, så kan mange være med på måltidet, men på dage med hele kødstykker ekskluderes en stor del af selv de friskeste beboerne fra måltidet, da de ikke magter at spise det.

Næste fase af måltidet er, når maden kommer ind i munden. Når ikke tænderne er gode, man lider af mundtørhed, tyggemusklerne er blevet slappe på grund af alder og man måske endda har ondt i gummerne, så er det en ret stor udfordring at blive præsenteret for en skive steg eller en flot råkost med nødder eller grønkål revet i store flager og nænsomt stegt i smør, så den bevarer den flotte grønne farve.

Det ser helt sikkert indbydende ud, hvis man er frisk og har tyggetøjet og musklerne i armene intakte, men hvis man er svag og har mistet appetitten, så kan det virke angstprovokerende at blive sat foran samme måltid.

Hvis man er en af de 60-87% som ikke er i stand til at spise maden der bliver serveret, så kan man vælge at komme på diæt. Men hvis det udelukkende skyldes at du ikke kan skære maden over og tygge de hårde grøntsager og kød, er det så rimeligt at du skal på diæt?

Rigtig mange beboere fravælger mad i en modificeret konsistens alene fordi de ikke vil holdes uden for fællesskabet. De vil have lov at spise det, de andre får, om det så skal være med livet som indsats.

Derfor får de serveret den mad, der er på menuen, de spiser lidt af det, de formår og resten af dagen konsumerer de så 1-1,5 liter rød saft, – måske tilsat proteinpulver, for det er jo vigtigt at de får proteiner.

Det er den svageste gruppe i det danske samfund, så de magter ikke selv at tage kampen op.

Jeg kommer rundt på mange plejecentre i Danmark, og jeg bliver lidt trist, når jeg ser hvor mange ressourcer, der bliver brugt på at tænke bæredygtighed ind i menuerne til de småtspisende beboere. Beboerne sidder på afdelingerne, og venter på en af dagens højdepunkter, således at vi udnytter skrællerne fra gulerødderne til chips og pynt, står i grøntrummet hele formiddagen for at skrælle masser af friske grøntsager som vi sylter og fermenterer, marinerer og lave til flotte salater og råkost, vi koger vores egen fond af resterne fra grøntsagerne og ben for at nå guldmedalje i økologi, og vi bager dejlige kager og triller romkugler med kokoskrymmel af resterne.

Målgruppen? Åh ja, de skal have et minimum af grøntsager og fibre, de kan ikke håndtere de mange forskellige konsistenser, og ”al dente” er ikke så let at klare med svage muskler og en rystende hånd. Får man det store sprøde stykke grønkål bakset ind i munden, så risikerer man at skulle sluge den hel, for tænderne kan ikke længere tygge de seje trevler. Romkugler med kokos.. kokos i tænderne og den lidt klæge kage sidder godt fast i tænderne og ganen. Gebisset kan heldigvis lirkes op med en kniv.

Det er da sørgeligt at skulle drikke sig mæt i rød saft, når man faktisk kan spise både flæskesteg, kalvesteg og and – hvis blot vi ændrer lidt på konsistensen.

Hvor bliver jeg glad, når jeg kommer ud til køkkener, som har vendt det hele på hovedet, og som lægger hele deres fokus på at fremstille lækre inkluderende måltider, hvor alle beboere skal have samme menu – blot i forskellige konsistenser. Alt lavet på friske råvarer.

Og en hilsen som den vi fik fra Agnete Elleby, kostkonsulent i Holbæk fælleskøkken i sidste uge varmer helt ind i hjertekuglen:

”en rigtig god oplevelse fra et plejecenter. En borger, som for to ugers tid siden blev ændret fra fuldkost til gratinkost, og som blev madet… Da jeg var på besøg i går, havde hun nu forbedret sig så meget, at hun kunne spise ved egen hjælp.”

 

 

 

Leave a Reply